Historien

Denne side fortæller lidt om elektricitetens indtog i Oksbøl by.  

Dette er den første udgave, som vi nu har lagt ud på vores hjemmeside. Der mangler stadig en række detaljer, men ved hjælp af Lokalhistorisk Arkiv i Blåvandshuk håber vi at kunne færdiggøre historien, således vi kan fortælle hele historien om Oxbøl Elektricitetsværk og Aal Transformerforening.

 OXBØL ELEKTRICITETSVÆRK

I året 1905, nærmere betegnet den 10. december, indkaldtes til møde på Oxbøl afholdshotel angående oprettelse af Oxbøl elektricitetsværk.

Der blev da valgt et forretningsudvalg bestående af:

Stationsforstander Hauerslev (formand), bagermester Lyhne, fabrikant Lunding, læge J. Møller, skræddermester Madsen, skomagermester Jensen samt urmager Elmer.

Allerede den 3. januar 1906 kunne man indkalde til stiftende generalforsamling, hvor man vedtog at starte Oxbøl Andels Elektricitetsværk. Den 10. august 106 kunne man i ”Ribe Amts Tidende” læse følgende:

”Elektricitetsværket i Oxbøl blev i aftes for første prøvet, idet man så det det første lys på lysstationen. Prøven faldt særdeles godt ud, og det smukke hvide og rolige lys tog sig godt ud. Der var da også mange af beboerne til stede for at se på værket. Om nogle få dage vil hele byen blive oplyst med det moderne lys, idet anlægget da er fuldt færdigt.”

Allerede den 5. november 1906 kl. 14.00 afleveredes det færdige elektricitetsværk til den første bestyrers varetægt. Denne var bagermester H. C. Lyhne, der bestyrede værket i godt en halv snes år, hvorefter Frederik Mortensen blev bestyrer, hvilket hverv han røgtede indtil 1948, hvor Axel Støvring den 1. januar blev ansat som bestyrer.

1. september 1948 åbnedes på værket på privat initiativ af Axel Støvring en lille, men pæn badeanstalt, hvilket dengang afhjalp et stort savn i byen.

Den tekniske udvikling i efterkrigsårene skabte vanskeligheder for elektricitetsværket. Der producerede jævnstrøm, men da næsten alle nye apparater var konstrueret til vekselstrøm, løb man ind i en del problemer, da flere brugere ønskede vekselstrøm fra Aal Transformerforening, der forsynedes fra Karlsgårdeværket.

Værkets motorer var efterhånden slidte. I begyndelsen af august 1951 brød den gamle maskine sammen, den blev solgt som gammelt jern for 625 kr. og blev erstattet med en ny motor til 23.500 kr. Blandet andet dette pressede værkets økonomi, og jævnlige forhøjelser af strømprisen blev nødvendige, og det blev ikke bedre af, at uroen efter Suez-krisen i 1956 betød olierationering. På et bestyrelsesmøde den 11. januar 1957 enedes man om at udsætte en prisforhøjelse indtil videre – selvom olieprisen var steget med 70 kr. pr. tønde – men forhøjelsen slog hurtigt igennem.

Dette kunne ikke fortsætte. Man indså i bestyrelsen, at tiden var ved at løbe fra de gamle jævnstrømsværker, der havde været pionerer i landets elektrificering. Bestyrelsen indhentede i marts 1958 overslag fra Karlsgårdeværket angående overgang til vekselstrøm. Der var tale om betydelige udgifter ikke blot for værket, men også for alle forbrugerne, idet ledningsnettet skulle udskiftes. Således blev det eksisterende luftledningsnet vurderet til 5.000 kr., mens et nyt med jernmaster ville koste 41.000 kr.

På den ordinære generalforsamling den 8. maj vedtog man at overgå til vekselstrøm leveret af SAEF (Karlsgårdeværket) og at nedlægge Oxbøl Elektricitetsværk. Dette blev stadfæstet af en ekstraordinær generalforsamling, og dermed var værkets skæbne beseglet. Der førtes forhandlinger med borgerforeningen om gadebelysning, og borgerforeningen kom til at spille en rolle som mægler mellem elværket og transformerforeningen, da der var enkelte økonomiske problemer.

Den 1. april 1959 gik Oksbøl byområde over til brug af vekselstrøm, og den sidste strøm produceredes på værket den 25. april 1959.

Grund og bygning blev afhændet for 2.700 kr. og maskineri m.v. blev solgt.

Elektricitetsværkets formænd gennem de 50 år var:

Stationsforstander Hauerslev, S. K. Madsen, Aage Drewsen, snedker Wandahl, Ludvig Markussen, P. Madsen, købmand Bertelsen, malermester Garner, Magnus Hansen og som den sidste, murermester Hartvig Sørensen.

Kilde: Træk af Oksbøl bys historie. Udgivet 1981.

Følgende artikel er fundet i Lokalavisen Vesterhavsposten, onsdag den 16. april 1997.

Der skal være lys over landet – også i Aal Sogn

I 1881 opfandt Edison den første brugbare elektriske glødelampe (el-pæren), og det elektriske lys kom senere til Danmark, hvor det vakte kolossal opsigt og førte til, at der mange steder blev gjort forsøg med den nye lyskilde. Ingeniør Poul la Cour opstillede en forsøgsmølle drevet af vinden ved Askov Højskole. Det gav fine resultater, og det kom til at smitte af i Aal Sogn.

En af la Cours hjælpere var knægten fra Sønderbøl, Jens Th. Jensen, der som ingeniør med stor interesse for det nye fænomen gik ind i arbejdet (under navnet Arnfred) blev han senere landskendt som forstander for Askov Højskole.

Det var ham, der fik en kreds af Oksbøl folk til i december 1905 at stifte andelsselskabet ”Oxbøl Elektricitetsværk”. Året efter, den 10. august præsenteredes det første lys på ”lysstationen” i Nørregade. Elektriciteten blev dels frembragt af en mølle bygget efter la Cours principper og dels af en dieselmotor.

Der blev produceret jævnstrøm, men det stod ret hurtigt klart, at vekselstrøm var billigere og mere anvendeligt. Da 1. verdenskrig sluttede i 1918 oprettedes ”Aal Sogns Transformatorforening”, der købte strøm fra SAEF. Vekselstrømmen transformeredes til jævnstrøm, og det gav det resultat, at de to andelsselskaber sluttedes sammen. Efter en del forhandlinger, ledet af en sand ildsjæl, gårdejer Tobias Tobiasen, Borre, der fik støtte af Arnfred, der tilrådede en fusion, og begge foreningers bestyrelse gik så ind for, at Oksbølværkets medlemmer gik ind i transformatorforening, der overtog det eksisterende ledningsnet, men alligevel bevarede en vis selvstændighed og fortsatte med sin el-produktion.

På dette tidspunkt var man i færd med at anlægge Karlsgårdeværket, og her var den lokale transformatorforening økonomisk involveret. I november 1919 oplyste Tobiasen på generalforsamlingen, at 2/3 af jordarbejdet ved Karlsgårde var fuldført, men 2/3 af det afsatte beløb var også opbrugt.

Foreningen fik de krævede vedtægter tinglyste. Her i står der, at det er foreningens formål at fordele den elektriske strøm i sognet på den bedste og billigste måde. Andelshaverne hæfter solidarisk for de lån, det er nødvendigt at optage.

Alle i sognet kan blive medlemmer. Dog kan bestyrelsen forlange, at forbrugere på afsidesliggende ejendomme skal betale ekstra til ledningsnettet. Værkerne opstillede forslag til, hvor store installationer, der ansås for rimelige (de var kostbare). I en skrivelse fra Varde anføres det, at en 3-værelses beboelse fint kan klare sig med 16 glødelamper. Lamper i køkken samt i pige- og gæsteværelser er ikke tilrådeligt, da man kun vanskeligt kan føre nogen kontrol med, at der udvises den fornødne sparsommelighed.

Dog gik det jævnt godt. De fleste gårde og huse fik indlagt elektricitet, og især på gårdene steg forbruget. Nye maskiner, bl.a. vandpumper, tørvaskere og malkemaskiner vandt frem, men så kom 2. verdenskrig med svære restrektioner. Der kom rationering, der klaredes på den måde, at hver husstand blev tildelt en vis mængde kw. Brugtes der mere fordobledes prisen, der i forvejen var ret høj. En kw strøm kostede ca. 45 øre, og sammenligner man det med vor tids prisleje, svarer det til 40 – 50 kr. så der blev et stort marked for 15 watts pærer, og man lærte hurtigt at slukke lyset. Radioer, der på dette tidspunkt ikke var forsynede med transistorer, brugte 300 – 400 watt pr. time. Det var ingen steder, hvor radioen var åbnet det meste af døgnet.

I efterkrigstiden kom der andre problemer. Da næsten alle nye elektriske apparater kun kunne brug vekselstrøm, ønskede de fleste, at man helt overgik til vekselstrøm. Da den gamle dieselmotor i Oksbøl i midten af 50’erne var nær ved at bryde ned, for senere at blive solgt som gammelt jern for 675 kr. gik man i 1958 i forhandling med SAEF om overgang til vekselstrøm. Den 8. maj vedtog man helt at nedlægge værket i Nørregade. Det betød ganske vist, at brugerne pålagdes en del omkostninger, men fremskridtet lod sig ikke stoppe. Den sidste strøm fra værket blev produceret den 25. april 1959.

Fra det tidspunkt var Aal Transformatorforening så alene om at forsyne hele området, og al strøm blev aftaget af SAEF. Det har man gjort godt, og man har ikke været bagud, når det gjaldt forbedringer og moderniseringer.

Luftledningerne, der er yderst sårbare i stormvejr og generes af vildtvoksende træer, er på vej ud. Strømmen føres frem i jordlagte kabler, og i Aal Transformatorforening regner man med, at man inden årsskiftet har hele nettet kabellagt.

Aal Sogn kan blive det først område i Jylland uden en eneste luftledning.

Som kilde til artiklen er anvendt: Træk fra Oksbøl bys historie, SAEF 1918 – 1993.

Lukket for kommentarer.